Selvskade
Husk du ikke er alene
Hvad er selvskade?
Selvskade er en mestringsstrategi, der gør det nemme at være med noget der er rigtig svært, når følelserne bliver så tunge at bære, og det dermed føles som en lettelse at mærke den fysiske smerte i stedet. Dog er dette også ofte forbundet med skyld og skam, og en følelse af at være anderledes.
Følelserne vendes indad og det kan være svært at tro på, at man er god nok som man er.
Selvskade er ikke et tegn på ønske om at tage livet af sig, men en tegn på, at der er stærke følelser på spil, følelser der er svære at være i, og derfor bruges selvskaden som en ventil for disse følelser.
Det kræver oftest professionel hjælp at komme ud af sine vaner omkring selvskade, og netværket omkring dig, der skader sig selv, har en stor indflydelse på din healing. Ingen kan stå alene, der er hjælp at få, og der er lys og håb for enden af tunnelen, så ræk ud – hos mig kan du få hjælp, jeg har flere års erfaring med selvskade.
Kontakt mig for en times GRATIS rådgivning.
Nedenfor har jeg samlet lidt god viden, både til pårørende og til dig der skader dig selv.
For pårørende
Er du pårørende til et ungt menneske, der skader sig selv, og føler du, at det er uoverskueligt? Måske føler du dig magtesløs, måske føler du skam og skyld over at have bragt dette unge menneske derhen, uden du har været opmærksom nok, vidende nok, omsorgsfuld nok? Føler du, at du har mistet kontakten og fortroligheden med dit barn? Og ikke får lov at blive lukket ind? Er der uendelige konflikter i hjemmet, konflikter du ikke længere kan kontrollere? Og går det ud over resten af familien? Føler du at dit overskud er minimalt og du ikke længere kan hænge sammen? Føler du dig alene med alle dine bekymringer og mangler nogen at spejle dig i ?
Du er IKKE alene.
Alle dine tanker og bekymringer er helt naturlige, vi er alle bare mennesker, der gør vores allerbedste, det er vanvittigt hårdt at være pårørende til en der skader sig selv, og vi er som forældre ikke uddannet i ALT og der er INGEN der forventer, at du kan klare alt og slet ikke alene. Der er hjælp at hente, rådgivning og terapeutisk hjælp, både til dig som pårørende og din kære der står mit i sit livs sværeste tid.
Nedenfor har jeg samlet 10 gode råd til hvordan du som pårørende kan være med smerten og samle kræfter til at stå ved siden af din elskede.
- Ræk ud til venner og familie, lad dem vide hvad du/I kæmper med
- Lyt til den unge og hans/hendes behov – lyt uden at blive sur eller komme i ”løsnings mode” – bare lyt og vær nærværende og til stede
- Bed ikke den unge om at stoppe med at skade sig, og undgå at skælde ud.
- Vær’ nysgerrig på hvad der kommer op hos den unge inden denne trang melder sig, vær undersøgende og spørg nysgerrigt ind til hvad der skete op til at den unge følte trang til at skade sig.
- Søg viden om selvskade, jo mere du lærer, jo bedre kan du hjælpe.
- Husk dig selv på, at selvskade ikke er et ønske om at tage livet af sig selv, selvskade handler om de mange svære følelser indeni der er så svære at være med, og ved at mærke den fysiske smerte forsvinder disse svære følelser for en stund.
- Selvskade er en strategi den unge udvikler, for at håndtere svære følelser, det er ofte en proces, der kan tage tid at ændre på, ha’ tålmodighed – og husk jo tidligere der tages hånd om det, jo bedre mulighed er der for en hurtigere helbredelse
- Giv plads og tid til dig selv, det er vigtigt du plejer dig selv, så du har overskud til at stå midt i stormen, dyrk det der giver dig energi, det kan være en gåtur i skoven, mindfulness, meditation, yoga, eller andet der tanker dig op.
- Mind dig selv om, at du gør det bedste du kan, du er god nok og du gør det godt
- Søg professionel hjælp, så du kan få værktøjer til at komme igennem som et helt menneske og blive støttet i den svære tid.
Hos mig er den første time er GRATIS både som pårørende og for dig der skader dig selv.
Jeg skader mig selv, hvor finder jeg hjælp?
- Skriv dagbog, når følelserne hober sig op indeni, skriv ned hvad du tænker, mærker og føler – på den måde får du vendt opmærksomheden væk fra trangen og tankerne om selvskade
- Dyrk den motion du godt kan lide at dyrke, og dyrk den når tankerne melder sig, det kan være løb eller styrke træning eller anden form for motion du holder af.
- Har du svært ved at sove om aftenen fordi mylder tanker og bekymringer melder sig ? så lyt eventuelt til guidede meditaioner, der kan hjælpe dig med at falde til ro, og få dine tanker væk.
- Skab faste aften rutiner, lad eventuelt skærme og telefoner, være slukket i timerne inden sengetid.
- Skriv taknemmeligheds dagbog inden du skal i seng, skriv ned hvad du har været taknemmelig for i dagen der er gået, det du ligger dig til at sove på er det du drømmer på
- Fortæl dine nærmeste at du har det svært og har brug for omsorg og hjælp
- Søg hjælp – du kan ikke gå igennem det alene – der er anonym rådgivning hos ”foreningen spiseforstyrrelse og selvskade” deres hjemmeside er: www.spiseforstyrrelse.dk og der er rådgivning her hos mig, her kan du både ringe, skrive eller møde personligt op.
- Hos mig er den første time er GRATIS både som pårørende og for dig der skader dig selv